1.
Privat pasning er et tilbud til jer, der selv ønsker at vælge, hvor jeres barn skal være, mens i er på job. Søger I der imod en kommunal dagplejeplads, så er det kommunen der anviser pladsen.

2.
Vi er, som privat børnepasserer, godkendt af kommunen på fuldstændig samme vilkår som en kommunal dagplejer og kommunens dagplejepædagoger fører tilsyn med private børnepassere på samme vilkår, som de kommunale dagplejere. Dette udmynter sig blandt andet ved både an- og uanmeldte besøg flere gange årligt.

3.
Vi tilbyder søskende-rabat på samme præmisser, som er gældende i det kommunale regi.

4.
Som privat børnepasserer tilrettelægger vi selv hverdagen med udgangspunkt i børnenes behov, hvilket vil sige at vi ikke er pålagt at skulle møde op i legestue på forudfastlagte datoer. Dette er en klar fordel i perioder, hvor vi har små og nystartede børn, der har rigeligt at gøre med at lære os at kende og øve sig i at være adskilt fra mor og far.

5.
Vi er ikke forpligtet til at skulle sende jeres barn videre når det fylder 2 år og 10 måneder, hvis han/hun ikke er klar til børnehave, eller hvis det dermed betyder at I ikke kan få plads i den børnehave, som I gerne vil have jeres barn i.

6.
Som privat børnepasser modtager vi ikke gæstebørn og det ser vi som en stor fordel for jeres barn, da det sikrer en rolig og forudsigelig hverdag for os, hvor vi og børnene ikke skal forholde mig til gæstebørn, der helt naturligt kræver ekstra opmærksomhed og omsorg, fordi deres hverdag er ukendt og anderledes for dem.

7.
I kan skrive jer op til en plads hos Børne-Banden, allerede mens jeres baby endnu ligger og hygger sig i maven. I kommunalt regi kan dette først lade sig gøre den dag barnet er født og dermed kan en bestemt plads I ønkser, være blevet besat til anden side.

8.
Vi er som privat børnepasser vores egen chefer og det gør, at vi selvstændigt sætter rammerne om vores hverdag. For jer betyder det stor fleksibilitet i forhold til jeres ønsker – det kunne eksempelvis være åbne-lukketider, opstartsrytme, særlige kostønsker osv. Vi er MEGET fleksibel, så lad os sammen snakke om, hvordan Børne-Banden kan blive det helt rigtige sted for jer.